Intimdate - erotisk dating for voksne

Dette site er jeg også medejer af.

Det er lavet i ASP Classic.

Sitet er af ældre dato (launch i 2006) og står overfor en overhaling, så det kan komme ind i dette årtusinde.

Jeg har lavet alt koden og arkitekturen på sitet, som indeholder mange features og en del JavaScript for at håndtere opdatering af frontend uden at skulle opdatere hele siden fra serveren. 

Den mest komplekse feature er chatten, som gør tung brug af AJAX (asynkron kommunikation vha. JavaScript og HttpRequests), samt DOM-manipulation. Den giver brugeren mulighed for at tænde webcam og chatte med andre, samt vælge brugere fra og se hvem der er i chatrummet, samt sende og modtage private og personlige beskeder.

Systemet kører op mod en SQL Server database igennem ADO. Der anvendes i vid udstrækning Stored Procedures til at udtrække og behandle data.

Frontenden er lavet med tablelayouts og lever dermed langt fra op til dagens standard for, hvordan man bygger HTML-kode nu om dage, men det var sådan vi gjorde dengang, hvor browserne ikke var så gode til at understøtte standarderne i nogenlunde samme udstrækning... :-)

I backenden har jeg gennem tiden arbejdet en del med at få sikret sitet mod SQL injections. Dette er gjort ved en udbredt anvendelse af ADO.Command og parameteriserede forspørgsler til databasen. Jeg har desuden gjort en del for at få struktureret koden. Det har dog været en løbende proces, hvilket kodebasen også bærer præg af. Det ses, at der er sket en udvikling af mine arkitekturmæssige evner igennem de 6-7 år jeg arbejde (intensivt) med dette projekt.

Se sitet på intimdate.dk

Kontakt
Soft-IT
v/Jan Hansen
Trelle Ager 35
6580 Vamdrup

CVR-nr.: 27083900

Telefonnr.: +4527141126
E-mail: jan@soft-it.dk
Åbningstider

Mandag-fredag: 9-15

E-mail besvares typisk indenfor 4 timer i åbningstiderne.

Hvis jeg ikke svarer når du ringer, bedes du lægge en besked. Så vender jeg tilbage så snart jeg har mulighed for det.